Rørarbejde

Udskiftning af ledning på Grünersvej

I perioden 8/5 – 15/6 2017 vil fjernvarmeledningen på Grünersvej blive udskiftet på strækningen mellem Rudersdalsvej og Margrethevej.

Beboerkørsel vil være tilladt, men der vil for øvrige trafikanter blive skiltet omkørsel ad Margrethevej.

I slutningen af perioden kan der forventes 1 – 2 dages lukning for varmen for fjernvarmekunder på Grünersvej. Vi vil orientere de berørte beboere særskilt.

Vi beklager de gener, som ovenstående måtte medføre. Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du kontakte os på telefon 45 42 00 02 eller pr. mail til@holte-fjernvarme.dk.