20180322 204805

Velbesøgt borgermøde for oliefyrsejere

Hvad skal der ske når dit oliefyr skal på pension?

Det spørgsmål stillede Rudersdal Kommune sine borgere i går, torsdag, ved et møde på Kulturcenter Mariehøj. Kommunen havde inviteret borgere, der stadig har oliefyr, til at komme og blive inspireret til, hvilke muligheder der er, når fyret skal pensioneres. I 2016 blev det nemlig vedtaget, at man ikke længere må udskifte sit oliefyr med et nyt, hvis der er andre muligheder.

Holte Fjernvarme var på pletten for at rådgive borgere i vores forsyningsområde om, hvad vi kan tilbyde – og vi havde mange interesserede besøgende på vores stand. Er man så heldig at huset ligger i et fjernvarmeområde, kan vi tilbyde at installere fjernvarme – og så kan man blive én af dem, der får glæde af, at vi har sænket varmeprisen de seneste 3 år.

Men hvad så med dem, der ikke kan få fjernvarme? Her kan det være en mulighed med en eldrevet varmepumpe, der får sin varme fra jordslanger i haven, eller fra en udendørs ventilatorenhed. Er man interesseret i denne løsning, kan Holte Fjernvarme også hjælpe på vej – skriv blot til os på til@holte-fjernvarme.dk, eller brug kontaktformularen her.