Afkoeling

Optimering af din returtemperatur

Her hos Holte Fjernvarme har vi oplevet at vores nye tarifstruktur har skabt en masse opmærksomhed, især omkring motivationsafgiften – det der tidligere hed målerafgift.
Motivationsafgiften hænger tæt sammen med returtemperaturen på dit fjernvarmevand, også kaldet afkøling. Din afkøling afspejler hvor godt du udnytter det varme vand som du får fra os.

Jo bedre du er til at udnytte varmen, jo billigere bliver det også for dig at opvarme din bolig.

Men hvad kan du så selv gøre for at forbedre din afkøling?

Der er flere ting man som fjernvarmekunde kan gøre for at optimere brugen af den varme du modtager fra os:

Hold øje med dit forbrug!

Første skridt er at være opmærksom på dit forbrug. Det nemmeste er at hente eForsynings appen, her kan du bl.a. følge din afkøling, se tidligere opgørelser, samt holde øje med udsving i dit forbrug.

Brug varmen bedre!

Dernæst kan du se på de helt almindelige du gør i hverdagen, som kan påvirke dit varmeforbrug. Gode råd til optimering af dit varmeforbrug kan du læse om på vores side Brug energien rigtigt.

Tjek din unit!

Hvis du har din egen fjernvarmeunit, kan det være en ide at tage et kig på den, og se om alt fungere som det skal. Hvis det ikke ser ud til at fungere – eller du ikke er bekendt med hvordan det skal virke – kan du finde en guide på vores side Ingen varme?
Du er også altid velkommen til at ringe til os, og bestille et gratis besøg af en af vores teknikere – et såkaldt teknikerbesøg. Her kan I sammen se på om der er noget der kan gøres. Vores teknikere har ikke en VVS-autorisation, og må derfor ikke arbejde på dit anlæg, men de kan hjælpe med at spotte eventuelle problemer.

Research dine muligheder!

Det kan være det er tid til at lave energirenoveringer i dit hjem. Måske har du en ældre cirkulationspumpe, eller det kan være tid til nye vinduer osv.. Du kan læse mere om energirenovering, og se hvordan du evt. søger tilskud her.

Du kan også gå direkte til siden www.fjernvarme.info hvor du bl.a. kan se videoer om optimering af dit varmeforbrug.

Du kan læse mere om motivationsafgiften og de nye tariffer her.