Skilt 03

Generalforsamling 2020 afholdes elektronisk d. 10. juni

Find generalforsamlingsportalen her

Holte Fjernvarmes generalforsamling 2020 er udskudt pga. COVID-19 epidemien. På grund af epidemi og forsamlingsforbud afholdes generalforsamlingen i 2020 elektronisk. Datoen for afholdelse af den elektroniske generalforsamling bliver onsdag d. 10. juni 2020.

Pga. COVID-19 epidemien har regeringen indført et forbud mod forsamlinger over 500 personer frem til 1. september 2020. Så mange plejer der ganske vist – desværre – ikke at dukke op på Holte Fjernvarmes generalforsamling, men da alle andelshavere skal have mulighed for at deltage, kan vi ikke indkalde generalforsamlingen fysisk før efter 1. september. Derfor har bestyrelsen truffet beslutning om undtagelsesvist at afvikle generalforsamlingen digitalt i 2020.

Er du andelshaver hos os, er din indkaldelse på vej til din postkasse. I brevet fremgår et link samt andre oplysninger, som du skal bruge for at logge på den digitale generalforsamling – det, vi kalder “portalen”. På portalen vil du bl.a. kunne finde dagsorden for generalforsamlingen, materialer samt opstillede kandidater til bestyrelsen. På selve dagen for generalforsamlingen – d. 10. juni 2020 – vil afstemninger om bestyrelsens beretning, valg af bestyrelsesmedlemmer, revisor samt evt. andre afstemningspunkter være åbne, og du kan som andelshaver placere din stemme. Når afstemningen lukkes, vil generalforsamlingen være gennemført.

Find generalforsamlingsportalen her

Hvis du ikke har adgang til internettet, vil der være mulighed for at brevstemme til generalforsamlingen. Vejledning vil fremgå af indkaldelsen.

Vi håber at I som andelshavere vil tage godt imod den digitale generalforsamling som en ny mulighed, der kan få vores andelsforening godt igennem denne svære tid.