Før du går igang med din egenkontrol, er det en god ide at finde en blyant og papir til at notere aflæsninger ned.

  • Først åbner du for den varme vandhane så du skaber et forbrug på dit system. Lad vandet løbe i 5 minutter. Kontroller om der er flow og temperatur på din fjernvarmemåler. Bare rolig. Vi har sikret os at du ikke kan ødelægge noget. Skulle der mod forventning opstå problemer er du velkommen til at ringe til os.
  • For at kontrollere om der er flow til dit system, skal du trykke på ”pil til højre” knappen indtil der står “qp” øverst i højre hjørne af displayet. Displayet vil vise hvor mage kubikmeter vand per timer (m3/h) der leveres til anlægget. Når det varme vand er tændt, bør du som minimum kunne opnå en værdi på 400 m3/h.
  • Du kan sikre dig at der er temperatur ved at trykke på ”pil til højre” knappen indtil der står “t 1” øverst i højre hjørne på din fjernvarmemåler. Displayet vil vise den fremløbstemperatur (˚c) der leveres til anlægget. Når det varme vand er tændt, bør der som minimum leveres 65 ˚c.

Du kan finde en online manual til din 603 måler her.

Du kan finde en online manual til din 602/601 måler her.

Er der problemer med at lave egenkontrol kan vores tekniker assistere over telefonen.

OBS! Hvis du stadig ingen varme har, kan du kontakte Holte Fjernvarmes teknikker indenfor kontorets åbningstid og få assistance til fejlsøgning. Holte Fjernvarme har ikke en VVS-autorisation, og må derfor ikke arbejde på dit anlæg, men du kan altid kontakte din lokale VVS’er for servicering eller reparation af dit anlæg.