Afkøling – hvad betyder det?

Ved afkøling forstås forskellen mellem temperaturen på fjernvarmevandet der kommer ind i huset, og temperaturen på fjernvarmevandet der løber ud af huset.

Det vil sige at…
Jo højere afkøling du har, jo mindre fjernvarmevand skal der bruges for at holde samme temperatur i din bolig.

Og derfor…
Jo koldere dit fjernvarmevand er når det sendes retur, jo mindre vand skal vi varme op og sende ud i cirkulation.

Hvorfor din afkøling er et vigtigt parameter i dit varmeforbrug!

Hvis dit fjernvarmevand ikke er afkølet tilstrækkeligt, så sker vandgennemstrømningen alt for hurtigt i dit system. Det medfører, at vi enten skal sende en større mængde fjernvarmevand i cirkulation, eller hæve vandets temperatur. I begge tilfælde kræver det et større energiforbrug, og det belaster både miljøet og din pengepung.

Du kan se din afkøling afspejlet på din faktura via Motivationsafgiften. Hvis din afkøling gennemsnitlig ligger på mindst 35 grader, så slipper du helt for at betale motivationsafgift.

Du kan altid holde øje med din afkøling og dit forbrug via appen eForsyning.

Har du yderligere spørgsmål til emnet er du altid velkommen til at kontakte os via mail eller telefon.
Send en mail til:  til@holte-fjernvarme.dk eller ring på tlf.  4542 0002.

afkøling